Unge fra fem årtier til ”Gammel Elevdag”

Grin og glæde, begejstring og blanke øjne. Det var mere end svært for Anne-Margrethe Andersen at få ro til sin velkomsttale på Hedebocentrets ”Gammel Elevdag”.

Omkring 150 tidligere og nuværende elever på Hedebocentret tog med hjerte og hjerne del i elevdagen den 19. juni. Alle mødtes om eftermiddagen på de afdelinger, som de hver især var eller er tilknyttet. Langt de fleste havde mødested, hvor Erhvervsskolen i Ikast, forløberen for Hedebocentret, i sin tid holdt til. Erhvervsskolen fungerede fra 1964 til 1987, hvor både navn og hjemsted blev ændret og indsatsen videreført under navnet Hedebocentret.

Egen dyne for første gang

   ”Vi var 16 børn derhjemme, og her fik jeg for første gang mit eget værelse og min

    egen dyne. Det var pragtfuldt, og vi lærte virkelig meget. Det betød så meget for mig, 

    og det er gået mig godt bagefter.”

    Hildegard, Erhvervsskolen 1970-71

Jamen det er jo!

De fleste af de gamle elever var både nervøse og spændte inden mødet med deres gamle bofæller og pædagoger. De første skridt ind i lokalet var lidt tøvende og blikket lidt flakkende. ”Er der mon nogen, jeg kender?”. Ofte skulle der også lige 10 sekunder til at genkende kammeraterne fra for 10, 20, 30 eller 40 år siden, men så var den der: ”Jamen er det ikke...?”, ”Det er jo!”, ”Nej, hvor er det skønt at se dig igen!”, ”Kan du huske.” Knus og kærlige kram blev gavmildt delt ud, og anekdoter om oplevelser og skæve streger fra dengang fløj frit gennem luften.

Konsekvens af det, man gjorde

   ”Engang gik vi til frisør og brugte vores tøjpenge. Næste gang vi skulle købe tøj, fik vi

    så bare ikke lov til at gøre det selv. Sådan var der altid en konsekvens af det, man

    gjorde, men det var ikke som hjemme, hvor man bare fik tæsk. Her kunne de være

    skrappe og skælde ud, men de behandlede os ordentligt.”

    Theresia, Erhvervsskolen 1983-84

Velkommen

Anne-Margrethe Andersen fik dog lov at byde velkommen, også selv om nogle af de gamle elever havde forsøgt at overbevise hende om, at i dag var det dem, der bestemte. Der blev lyttet, klappet og så gik snakken igen om skarnstreger, om gamle kærester, om varme voksne, der havde betydet alt for unge med problemer i livet. En del af de gamle elever benyttede også lejligheden til at takke lige netop deres særlige ”voksne” for den større og opbakning, der havde betydet så meget.

De bedste år

   ”Det er ganske enkelt de bedste tre år i mit liv! Den første tid på Erhvervsskolen var jeg

    med til en masse skidt. Vi var på vulkaner. Vi stak også af på et tidspunkt. Vi var væk i

    fire dage. Da jeg blev fundet, kom jeg hjem til min far, og han græd, kan jeg huske.

    Det blev et vendepunkt for mig. Jeg kom tilbage til Erhvervsskolen, og derefter opførte 

    jeg mig, som jeg skulle.”

    Ninette, Erhvervsskolen 1983-85

Har du fået lov?

   ”Jeg blev ansat på Erhvervsskolen, da jeg var 22 år. Der var ikke mange år mellem mig

    og eleverne, men jeg oplevede det aldrig som et problem. Men en gang hvor jeg var i

    byen for at handle til skolen, spurgte ekspedienten mig da, om jeg havde fået lov.”

    Lisbeth, ansat på Erhvervsskolen i 1976

Øj, hvor forandret

En rundvisning blev det også til i Erhvervsskolens tidligere lokaler. Meget, næsten alt var forandret, men det lykkedes alligevel de fleste at finde frem til det sted, hvor deres gamle værelse havde været. Mange havde fotos med, og siderne i scrapbøgerne fra gamle dage blev ivrigt studeret.

Skorstenen er her stadig

   ”Hvor er det dejligt at se det igen, også selv om det ikke ligner sig selv overhovedet.

    Det er vist kun skorstenen, jeg kan genkende. Alligevel så myldrer minderne jo frem.”

    Lonny. Erhvervsskolen

Timer blev som minutter

Eftermiddagstimerne forsvandt lynhurtigt for deltagerne fra Erhvervsskolen og fra Hedebocentrets nuværende afdelinger. Over alt var ’gamle unge’ mødt op, få eller mange, og der blev snakket og hygget og delt oplevelser med nogle af de næsten 100 unge, der her og nu er tilknyttet Hedebocentret.

En god arbejdsplads

   ”Det er den bedste arbejdsplads, jeg har været på. Det er noget med den måde, vi ser

    de unge på. Vi involverer dem, snakker med dem, respekterer dem. Også

    personalemæssigt er det et godt sted at være. Vi får lov at udvikle os fagligt. Ja, det

    bliver faktisk forlangt af os, at vi ikke går i stå.”

    Lars, ansat i Olufsgade 19 siden 2007

Festmiddag og mini-koncert

Kl. 18 samledes alle i et stort festtelt rejst på plænen ved Mejeriet i Fasterholt. Her var der arrangeret en fantastisk festmiddag krydret med sange, taler og musik. Unge fra Hedebocentret holdt en fin mini-koncert, der i sig selv gav et indtryk af den mangfoldighed og kreativitet, der trives på stedet. Her var sublimt guitarspil, en vild gammel rocksang og et af Medinas aktuelle hit. Også en afghansk sang fremført af uledsagede unge flygtninge fik gæsterne lejlighed til at nyde. De færreste forstod, hvad der blev sunget, men alle blev berørt af sangens intensitet.

Det hjem, jeg ikke kunne have hjemme

   ”Dette sted har betydet så meget i mit liv og i det hele taget for rigtig mange af dem,

    der har været her. Og det har fulgt mig hele mit liv. Der har altid været nogen at ringe

    til og at få hjælp hos. Det har været mit andet hjem. Det hjem, jeg ikke kunne have

    hjemme.”

    Jytte, Erhvervsskolen 1980 - 82

Haugaard sluttede af

Sidst, men ikke mindst, erobrede entertaineren Jacob Haugaard både scenen og publikum. På vanlig vis brugte han i høj grad sig selv til at skabe både grin, glæde og eftertanke. ”Når jeg har klaret mig, og når jeg står her i dag, så kan alle sgu klare sig,” sagde han, og han lagde ikke fingrene imellem. ”Jeg var så grim som spæd, at min mor lagde bleen på i den forkerte ende,” påstod han, og han fortalte også åbenhjertigt om en Roskilde Festival, hvor han var til stede fra start til slut rent fysisk, men for beruset til at opfatte noget som helst. Nu er det så 18 år siden, Jacob Haugaard drak sin sidste øl, og som han sagde: ”Egentlig er det mærkeligt,  i skolen blev jeg hele tiden smidt uden for døren, fordi jeg snakkede for meget, nu betaler folk mig penge for at høre mig snakke.”

Med Jacob Haugaard blev der sat punktum for et både festligt og bevægende arrangement. For rigtig mange bød det på en sjælden mulighed for et gensyn med oplevelser og mennesker, der betød næsten alt engang - og som stadig gør det for rigtig mange.

Tillid og frihed

   ”De viser meget tillid til os, og hvis man lever op til det, har man også meget frihed.

    Miljøet er voksent her, og det har været en stor omvæltning for mig, men det er, som

    jeg gerne vil have, at det skal være. Jeg skal nok være her i halvandet til to år, inden 

    jeg skal jeg videre.”

    Theis, beboer i Olufsgade fra 1. juni 2010

Se alle billeder fra Gammel-elevarrangement den 19. juni 2010 ved at klikke her